lørdag den 18. oktober 2014

Lidt om Dansk Politihundeforening.

Dansk Politihundeforening blev stiftet i 1909 og har i dag 51 lokalafdelinger fordelt over hele landet.
I Dansk Politihundeforening er medlemmerne opdelt i to sektioner:
  • Sektion I: Tjenestehundeførere.
  • Sektion II: Civile og polititjenestemænd med civile hunde.
Til konkurrencer og stævner, konkurrerer sektion I og II hunde på lige fod med hinanden, og flere træningssessioner er anlagt så begge sektioner træner sammen. 
Sektion II hundene, der jo er civile hunde, bliver ikke brugt til politiarbejde, men af og til retter folk henvendelse angående tabte eller mistede ting, og her har sektion II hundene flere gange bevist, at de kan hjælpe folk, og dermed erstatte tjenestehundene hvis førere jo er aktive betjente og derfor har nok andet at se til.

I 2006 havde foreningen 2.101 medlemmer, heraf 184 i sektion I og 1766 i sektion II, samt 151 passive medlemmer.

Foreningen udgiver bladet Politihunden.